Turebyholm Hovedbygning

Arkitekt Bente Lange, maa, ph.d.

 

Turebyholm Hovedbygning er en usædvanlig velbevaret rokokobygning af fremragende bygningskunstnerisk kvalitet. Bygningen er opført i 1754 for Frederik V´s hofmarskal Adam Gottlob Moltke, der om sommeren boede på Bregentved 10 km derfra.

Turebyholm er et 350 kvadratmeter stort lysthus, hvor Moltke kunne drikke te med kongen, når denne besøgte egnen.

Arkitekten var Nicolai Eigtved, som også har skabt Moltkes Palæ i byen, det fineste af de fire palæer på det nuværende Amalienborg. Riddersalen i Frederiksstaden er på Turebyholm omsat til havesalen i en landlig lystgård. Ikke alene er de to bygningsværker skabt af samme bygherre og arkitekt, også flere af håndværkerne og billedkunstnerne har arbejdet begge steder. Hofstenhugger Fortling udførte de to svungne havetrapper, og smedemester Swartz stod for de raffinerede smedejernsgelændere. Til Swartz, som var kommet i økonomisk uføre i hovedstaden, blev der opført et hus med smedie (den nuværende gartnerbolig) idet Moltke "ugjerne seer dend visselig allerdygtigtse Mæster i Kleinsmed Arbeide, ... gaa udaf Landet." Kgl. Hoftapetserer Zøllner sørgede for tapeterne, og italienske stukkatører udførte gipsningen.
Som et kuriosum kan nævnes, at de lokale håndværkere arbejdede med den lille sjællandske alen på 61 cm som målestok, mens hovedstadens folk - f.eks. i havetrappen - brugte Ole Rømers standardalen på 63 cm. Haven er afsat i sjællandske alen i måleenheden "1 reb", et 9 alen langt reb, f.eks. er afstanden mellem trærækker 2 reb.

Oprindelig var hovedbygningen sammenbygget med to lange sidelænger, som dannede en brolagt gårdsplads foran bygningen. I dag er sidelængerne væk og den lange hvide hovedbygning ligger frit i parken. Derved er den meget smalle husdybde blev synlig - før må det have været noget af en overraskelse at komme op ad trappen fra gårdspladsen og træde ind i en havesal, der spænder ud i hele husets dybde. Spejle på væggene i havesalen får hele rummet til at opløse sig i vinduer og lysreflekser. Der er noget æterisk over havesalen - raffineret og vægtløs.

Håndmalede silketapeter blev indforskrevet fra Kina og opsat i et af kabinetterne, hvor tapeterne indgår i en udsøgt helhed med store malerier af Frederik V og hans dronning. To andre kabinetter er udsmykket med malede væglærreder af romantiske landskaber med ruiner og hyrder. Rummene fremtræder som forede skrin.

Bygningen har stået ubeboet i mere end halvdelen af sin eksistens. Kun to gange er træværket blevet malet på 250 år ! Ved restaureringen er "sommerfuglestøvet" søgt bevaret. Træværket er ikke malet, kun renset og retoucheret af dygtige lokale malere. Bygningen er behandlet, som man ville gøre det med et gammelt møbel.

Målet har været at gennemføre en restaurering, som man ikke kan se. Huset er så enestående i sig selv - det kan ikke "forbedres". Blot skulle det istandsættes og forsynes med vor tids bekvemmeligheder og sikkerhed. 1998 bestod husets installationer af en forlængerledning til avlsgården - der var hverken vand, el eller afløb i bygningen. Nu er tidens nyeste teknik indført så diskret som muligt. I havesalen er radiatorer undgået ved at optage de 12 meter lange planker og udlægge gulvvarme under plankerne, som er blevet tørret og genmonteret. Derved undgås også sprækker i gulvet. Langs facaderne i hele bygningens længde er der indrettet kanaler til usynlig fremføring af teknik

El-arbejdet er udført som computerbaseret svagstrømsstyring, Intelligent House Control. I salen tændes lyset trådløst for at undgå afbrydere.

I tagværket er råddent tømmer udskiftet efter bedste håndværkertraditioner med økse og sav. Taget blev forsynet med undertag af brædder og pap. De gamle sortglaserede tagsten, som formentlig stammer fra 1920, har et rigt farvespil i den let krakelerede glasur spændende fra blå over violet til brunlig. På hovedfacaden er de bedste af de gamle sortglaserede tagsten genoplagt, men nye håndstrøgne tagsten er oplagt på de øvrige tagflader.

Kælderen blev tør efter etablering af omfangsdræn og erstatning af cementspuds med kalkpuds. Dygtige murere har trukket nye gesimser, hvor de manglede. Murværket er kalket og de gule murstensgulve retableret. Også i kælderen er der skjulte føringsveje under gulvet; adgangen findes under en plade, hvorpå murstenene er lagt i sand. Der er en enkel klosteragtig stemning over de hvidkalkede rum i kælderen i stærk kontrast til de forfinede, dekorerede sale ovenpå.

Facaden er sandblæst og genoppudset med kalkmørtel. Kalkningen er udført med kulekalk tilsat en anelse okker for at mildne overgangen til facadens naturstensdekorationer.

Havetrappens pragtfulde smedearbejde har været demonteret og gennemgik en restaurering, hvor alle tærede dele blev udskiftet.

Huset er indrettet som lysthus, således som det er tænkt. Havesalen kan være ramme om større arrangementer, mens mindre selskaber kan spise i spisestuen og opholde sig i kabinetterne. Servering foregår fra et langt anretterkøkken indrettet i en gang med forbindelse til serviceindgangen i østgavlen. I kælderen findes garderobe med toiletter samt tre store værelser med tilhørende badeværelser.

Et af Danmarks bedste huse er reddet fra forfald. Restaureringen har kostet 10 millioner kroner, som er finansieret af BG Fondene med tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen, som også bistod med en kyndig sagsbehandling. Budgettet var baseret på håndplukkede håndværkeres overslag, og undervejs blev der afregnet efter dokumenteret medgået tid. Restaureringsarbejdet er gennemført på 14 måneder inden for budgettet.

Haven er der endnu ikke taget fat på. Af den fordums pagt er kun rækker af gamle, krogede træer bevaret. De gamle karpedamme skal renses op, før de igen kan spejle himlen i haven. Kun hovedbygningens allernærmeste omgivelser indgik i restaureringen.

De fremtidige brugere kendes endnu ikke, og de kender heller ikke sig selv, før de har mødt skønheden og balancen i den raffinerede bygning.