Skovdistriktet bestræber sig på at lave kvalitetstræ, det gøres blandt andet ved at tynde de syge, svage og mindre gode træer væk, så de bedste træer får plads til at vokse. Det gør skoven sundere og mere modstandsdygtig over for luftforurening, tørke og vind. Denne proces sker fra træerne er cirka 20 år gamle og til de når maksimal størrelse som 90-150 årige.

Gennem hele forløbet har brænde en stor betydning, fordi det laves af de træer, eller dele af træer, der ikke kan bruges til andet. Man kan derfor sige, at salg af brænde er en forudsætning for, at skoven har råd til at lave en ordentlig pleje for de bedste træer.

1. Miljørigtigt.
2. God økonomi.
3. Motion og naturoplevelse.

Overalt i verden er træ en vigtig energikilde, fordi det er en fornybar ressource. Den er miljørigtig, fordi den erstatter afbrænding af ikke fornybare ressourcer som kul, olie og naturgas. Der tilføres derfor ikke ekstra CO2 til atmosfæren. CO2 er ansvarlig for drivhuseffekten. Hvis træet ikke bliver afbrændt vil CO2 i træet senere blive frigjort, når træet dør og bliver nedbrudt biologisk. Træer opbygges af CO2 og vand. Når blot der plantes nye træer vil disse derfor formindske CO2 indeholdet i atmosfæren, når de vokser. Salget af brænde betyder for skoven, at den kan bevares sund, fordi syge og svækkede træer kan fældes og sælges som brænde. Det er også med til at hindre opformering af svampesygdomme og skadelige insekter.

Fyring med brænde er god privatøkonomi, fordi der ikke er pålagt brænde CO2 afgift. Der er derfor umiddelbart 3000,- kr pr år at spare med de nuværende priser, hvis man istedet for 3000 liter olie om året bruger 20 rummeter brænde. Det er vel at mærke færdigt brænde bragt til døren. Hvis man selv vil gøre en del af arbejdet med brændet kan man spare yderligere. Hvis man er selvskover kan man spare 9000 kr pr. år. Og det er efter skat.

At lave brænde i skoven giver en anledning til at komme ud i naturen og få helt særlige oplevelser, enten det er som selvskover eller sanker, eller man står ved en skovvej og saver og flækker brænde. Det koster ikke, i modsætning til at gå i motionscenteret. I motionscenteret springer der ikke rådyr rundt, og luften er ikke så frisk. I skoven vil man opleve stilheden, og hvordan en snebyge pludselig kan forandre hele skoven til et eventyrrige. At lave brænde er sundt for krop og sjæl og derfor god livskvalitet.

Hvor mange rummeter skal jeg bruge om året?
Bruger du olie som brændsel og vil erstatte det med træ, kan du se på listen herunder , hvor mange rummeter træ der skal til, for at erstatte 1000 l olie. Erstatningsmængden vil afhænge af ovnen eller fyrets virkningsgrad. De ovntyper, hvor gasserne forbrændes, forbruger kun ca den halve mængde træ af de gammeldags brændeovnstyper. Virkningsgraden kan du få oplyst hos din brændeovnsleverandør.

Træart Vandindh. på 20%	Antal rm Pr. 1000 l olie
Eg	7,0
Bøg	7,0
Ask	7,2
Ær	7,5
Birk	8,0
Elm	8,9
Rødgran	10,4
Ædelgran	10,9

Slår man op i annoncer om brænde, forvirres man let af en række priser, som kan være svære at sammenligne. Brænde sælges nemlig efter mange mål, såsom

1.	kasserummetere
2.	skovrummetere
3.	stablede rummeter
4.	kubikmeter
5.	tons
6.	sække
Træet sælges desuden
7.	vådt eller tørt
8.	i forskellige træarter
9.	i forskellige længder
10.	i forskellige tykkelser
11.	med eller uden levering

Alle faktorer har betydning for prisen.

Forbrugerstyrelsen har pr. 1. januar 1996 udarbejdet "Retningslinie for markedsføring af brænde". Heri står, at der i annoncer skal oplyses om træet er kløvet eller ikke kløvet, i hvilken længde det leveres og hvis det er kasserummeter, skal det tydeligt fremgå af annoncen. Ved salg af kasserummeter skal der ved opmålingsmetode udvises god markedsføringsskik, således at forbrugeren er sikret et rimeligt indhold af fast træmasse.

En rummeter eller skovrummeter er det træ, der kan være i en stabel på 1 x 1 x 1 meter. Det er kun en betegnelse for rundt træ. Det er hverken afkortet eller flækket.

En stablet rummeter er det træ, der kan være i en stabel på 1 x 1 x 1 meter. Her drejer det sig om færdig afkortet og flækket træ, der er pænt stablet så tæt som muligt.

En kasserummeter er det træ, der kan være i en kasse på 1 x 1 x 1 meter, hvor færdig afkortet og flækket brænde tilfældigt er smidt i kassen. Det er kun en betegnelse for færdigt oparbejdet brænde.

De forskellige rummeterbetegnelser dækker forskellige stadier i oparbejdningen af træet.

En kubikmeter er den mængde træ, der er i en fast klods af træ på 1 x 1 x 1 meter. Det er et mål der bruges fra skovens side for tykkere træ, der er svært at måle op i rummetere.

Træ solgt i tons vil normalt være målt på en brovægt. Det er svært at kontrollere en vægt, men man kan f.eks udbede sig en vejeseddel.

Træ købt i sække købes i en slags rummål. Man kan enten tælle stykker eller veje sækken for at finde ud af mængden.

For alle enhederne gælder, at man kan måle, veje og beregne mængden som kontrol. Det er altid en god ide at gøre det.

Hvis man skal sammenligne prisen på de forskellige måleenheder, må man omregne til et fælles mål. Rumenhederne er ikke gode, da de kompliceres af mængden af luft og vand, der købes med. Træ bliver mindre ved tørring, rumfanget er derfor afhængig af vandindholdet på måletidspunktet.

Det bedste mål er den energi, man får ud af brændet ved afbrændingen, for det er den varme man ønsker. Energien kan udtrykkes i antallet af kilokalorier eller joule ved afbrændingen.

Det er ikke et mål, der siger ret mange forbrugere noget. Et mål, der siger det samme, er antal kilo helt tørt træ. Dette mål er ikke helt så godt, da fuldstændig tørt træ ikke findes i praksis, idet helt nedtørret træ optager fugt fra luften, selv når det står i hus.

Fugtindholdet kan der tages højde for, hvis fugtprocenten kendes. En omregning til kg træ er god. Brændværdien af 3 kg tørt træ svarer ca. til brændværdien af 1 liter fyringsolie. Derved har man omregningen til en energienhed, der nok siger de fleste mere.

Om træet er vådt eller tørt opgives sjældent i brændeannoncer. Vådt bøgetræ består af ca 55% træ og 45% vand. Når træet brænder, bruges der dels energi til at fordampe vandet i træet, og dels frigives der varme. Derfor brænder vådt træ dårligt og frigiver meget lidt varme, det syder blot.

Ud over ikke at frigive ret meget varme, danner den megen vanddamp i røgen løbesod i skorstenen. Det kan give skorstensbrand og/eller løbesod.

Træets vandprocent opgives som den vægtmængde vand, der er i forhold til det helt tørre træ. En kubikmeter våd bøg vejer ca. 1050 kg. Det består altså af 577 kg træ og 473 kg vand. Vandprocenten angives derfor som 473/577 = 82%.

Når træet tørrer, svinder det i rumfang, og samtidig falder vægten. I starten er det såkaldt frit vand, der tørrer væk. Det er vand i større cellehulrum. Når det frie vand tørrer væk, svinder træet IKKE. Når det frie vand er tørret ud af en kubikmeter bøg, er vægten faldet til ca 725 kg. Vandprocenten er så nede på 148/577 = 26%.

Resten af vandet er bundet i selve cellevæggene, det er sværere at tørre væk, og samtidig med at det tørrer væk, svinder træet i rumfang, både i tykkelse og længde. Det ses umiddelbart ved, at der kommer små enderevner i træstykket. Selv ved tørring i en ovn i meget lang tid, vil der være en lille smule vand tilbage i træet, og træet vil omgående begynde at opsuge vand fra luften, når det kommer ud af ovnen.

Ved almindelig tørring og opbevaring udendørs kommer man ikke under 15-20% vandindhold. Der kan dog købes træ fra savværker, der bruger ovntørring. Træet kan da indeholde 98% træ og kun 2% vand. Ved almindelig opbevaring selv indendørs, vil træet dog opsuge vand fra luften, så vandprocenten er ca. 10%. Ovntørret træ kan være svært at fyre med, da det afgiver sin varme meget hurtigt. Det hænger også sammen med, at der ikke skal bruges energi til at fordampe vand. Man skal således fyre lidt og tit med så tørt brænde.

Når man taler om vandprocenter i træ skal man være opmærksom på, hvad man regner i forhold til, da træet svinder samtidig med tørring. 1 kubikmeter helt tørt træ vejer ca. 680 kg, mens 1 kubikmeter vådt træ tørret ned, kun vejer 580 kg. Forskellen udgøres af svindet som ses at være ca 17%.

Almindeligvis vil tørt brænde indeholde ca 20% vand, og vil have en vægt på ca 725 kg pr kubikmeter. Svindet fra våd tilstand til 20% vand beregnes som (26-20)/26*17 = 4%. Køber man derfor ovntørt træ efter rummål lige fra tørreovnen kan prisen alene af den grund være (26-2)/26*17 = 16% højere. Dertil kommer naturligvis kalorietabet til fordampning af det ekstra vand. Køber man efter vægt, er tørt eller vådt endnu mere betydende. 1 kubikmeter 20% tørt træ vejer ca 690 kg. Lige fældet vejede den 1050 kg. Der kan derfor betales op til (1050-690)/690 = 52% mere for træet, når det er tørt.

Forskellige træarter har forskellig vægt i tør tilstand. Jo tungere i tør tilstand jo højere brændværdi. Træarternes brændværdi ses i skemaet herunder.

Holder man sig til eg, bøg og ask har man den høje brandværdi. Det er dog mest et prisspørgsmål, for det lette brænde skal der bare noget mere til, for at give samme varmemængde. De forskellige træarter har forskellig måde at brænde på, så evnen til at gløde længe, er forskellig. Gennemgående brænder det lette træ hurtigere ud, så der skal fyres oftere.

Træart	Kg tørt træ pr. kubikmeter	Index Eg=100
Eg	580	100
Bøg	580	100
Ask	570	98
Ahorn	540	93
Birk	510	88
Elm	460	79
Rødgran	390	67
Ædelgran	370	64

Jo længere træet er, jo mere luft vil der være efter rumopmåling. Hvis alt træ var fuldstændig lige, ville det være det samme. Men træ er et naturprodukt og er altid mere eller mindre krumt Jo kortere jo bedre. Jo mere ret jo bedre.

Ved samme længde, vil tykkere træ betyde, at man får mere træ ved rumopmåling.

Når du vælger at bruge brænde til fyring, kan du kontakte
skovfoged Jesper Jørgensen

Du kan købe færdigt brænde, eller træ som skal afkortes og flækkes. Du kan selv hente brændet i skovbunden, hvor skovarbejderne har fældet det, eller du kan selv få lov at fælde det. Jo mere arbejde du selv lægger til, jo billigere er det. Vælger du færdigt brænde eller træ, som kun skal afkortes og flækkes,kan du købe det over telefonen. Vil du gerne se brændet inden du køber det, kan du få stedet anvist og selv se det, og eventuelt måle efter for at kontrollere mængden.

Hvis du vil sanke træet (så har skovarbejdere fældet træet), eller selv fælde træerne (selvskovning), får du anvist et område af skovfogeden. For at skåne dyrene i ynglesæsonen og da det er bedst at fælde træet om vinteren, er den normale sæson for selvskovning og sankning fra 1 januar til 1 april. Det hænger også sammen med, at de store løvtræer normalt fældes om vinteren, og det er toppene af disse, der sælges som sankning.

Brændet skal stables op ved skovvejen, så skovfogeden kan måle det op og lave en regning på det, eller han finder et fast beløb for et afmålt område.

Til mindre brænde kan håndredskaber som bøjlesav og økse anvendes, de er både lette og støjsvage at arbejde med. Til flækning kan bruges en flækøkse, hammer og kiler. Vådt træ er nemmest at flække.

Til oparbejdning af større mængder brænde er det bedste at bruge en benzindrevet motorsav, fordi den er tidsbeparende. Til flækning af større mængder brænde eller hvis træet er blevet tørt, er det en fordel at bruge en flækkemaskine. En sådan kan lejes hos skovdistriktet, se prislisten.

Hvis du sanker træ, og skal have lagt det sammen i bunker for at køre det ud, kan du med fordel bruge en bæretang, som skåner ryggen for store belastninger.

Udkørslen til skovvej kan ske med en lille traktor, eller du kan få skovdistriktet til at køre det ud for dig. Prisen for udkørsel er efter aftale med skovfogeden. Hvis du afkorter og eventuelt flækker træet på stedet kan du også køre det ud på en trillebør.

For skovens skyld bør du køre dit træ ud til skovvejen i perioder, hvor skovbunden er frossen eller tør, så skåner du skoven for de opkørte spor, og for at sidde fast med traktoren.

Hvis du er selvskover, kan du nemmere magte større træer med et fældejern under og efter fældningen, og arbejdstillingerne bliver i mange tilfælde bedre.

I Arbejdsmiljøfondets pjece "Motorsav og sikkerhed", som du kan få hos skovfogeden, står der nærmere om fældning og hvilket sikkerhedsudstyr du skal have på ved arbejde med motorsav.

Du kan i mange tilfælde låne eller leje dig frem til de nødvendige redskaber, men ellers er der her en oversigt over prisniveauet. Det kan købes i byggemarkeder eller hos motorsavsforhandlere.

PRISER 1997	ca. kr.
Motorsav (40ccm)	2.600
Hjelm med høreværn og visir	335
Flækøkse	300
Sikkerhedsstøvler	875
Bæretang	130
Sikkerhedsbukser	800
Fældejern	315
Læderhandsker	50
Bøjlesav	75
Håndøkse	170
Stålkile	110

For brændesankning og selvhugst, samt oparbejdning af brænde ved skovvej gælder, at alt arbejde sker på eget ansvar. Skovdistriktet opfordrer til at bruge det foreskrevne sikkerhedsudstyr.

Sankning og selvhugst må kun foretages på de forud anviste steder og i det anviste omfang.

Ved selvhugst skal alle de anviste træer fældes i den anviste tidsperiode.

Sankere må ikke tage træ, der er sammenlagt i bunker, afskåret på faste længder eller som er forsynet med et nummer.

Stød skal sættes så lavt som muligt, for at lette senere traktorkørsel.

Der må køres i bil til det anviste sted, men der må ikke medbringes jagtvåben eller løse hunde.

Sammenlagte brændebunker skal placeres ved siden af spor og veje, så man kan komme forbi.

Stabel ikke brænde op ad træerne, det tager de skade af.

Veje, spor og grøfter skal renses for grene efter sankning eller selvhugst.

Afhentning af brændet må ikke ske, før det er blevet opmålt af skovfogeden, faktureret og betalt.

Det indsamlede brænde henligger for køberens regning og risiko, når det er faktureret.

Skån skoven, tag derfor madpapir, flasker, brugte dunke o.s.v med hjem.

Færdsel i skoven må kun ske i dagslys.

Man skal have træet ved vej til d. 1 april og fjernet inden 1 maj. Hvis det efter aftale skulle blive senere end 1 maj, må opskæring og afhentning kun ske mellem kl. 9 til 18. Det skyldes hensyn til jagt- og yngleforhold.

Fyret, han bruger, er et to-kammerfyr, der både kan fyre med brænde og olie. Det betyder, at han kan nøjes med at fyre med olie om sommeren, hvor der ikke er så stort et behov for varme. Fyringssæsonen med brænde strækker sig normalt fra omkring 1. oktober til 1. maj.
Preben Larsen plejer at lave brænde sammen med 3 andre, og de er gået sammen om at købe en flækkemaskine, en rundsav og en traktor med vogn for at lette arbejdet. De 4 er enige om, at brændet skal være savet og flækket inden d. 1 april, for at det kan nå at tørre om sommeren.

Efter at have lavet brænde nogle år, syntes han, at det var nødvendigt med en ordentlig motorsav, og købte derfor en professionel 61 ccm motorsav, der kan klare selv de største træer.

Men hvorfor bruger han både tid og kræfter på at lave brænde, når han kan nøjes med et telefonopkald for at få varmen? Vi lader Preben Larsen svare selv:

"I min fritid gider jeg ikke sidde stille, der skal ske noget. Jeg synes, det giver udfordringer og afvekslende oplevelser at lave brænde".

Hvor afkortes brændet?

Brændet kan afkortes til fyringslængde (15 til 35 cm) enten i skoven eller hjemme. Hvad der er mest praktisk afhænger af transportmåden ud ad skoven, samt fra skoven til hjemmet.

1. Afkortning ved hjemmet

1. Fordele:
   Hvis træet skal køres med en lastbil med kran, er 2 meter en god længde, og træet afkortes derfor bedst hjemme, da det giver den billigste kørsel. En større del af tiden til oparbejdningen bruges hjemme, det betyder mindre tid til persontransport til skoven.
   Ulemper:
   Hvis afkortningen sker med motorsav, kan støjen give problemer med naboerne. Savsmuldet skal fjernes.
   
   
2. Afkortning ved skovvej
   Fordele:
   Støjproblemet bliver i skoven. Savsmuldet bliver i skoven. Hvis brændet skal håndlæsses og eventuelt køres hjem i trailer eller container, er det lettere at arbejde med de afkortede stykker.
   Ulemper:
   Oparbejdning i skoven er tidsmæssigt begrænset af jagt- og yngleforhold.
   
   
3. Afkortning på fældestedet til fyringslængde
   Fordele:
   Hvis man ikke har traktor til udkørsel, er de afkortede stykker nemme at køre på en trillebør.
   Ulemper:
   Træet kan ikke køres hjem med en kranbil, hvilket normalt er det billigste.

Brænde afkortes normalt på 15 til 35 cm længde.

1. Afkortning på 15-20 cm

1. Fordele:
   Jo kortere længde, jo bedre og hurtigere tørrer træet da det tørrer ca. 20 gange hurtigere fra endefladerne end fra sidefladerne.
   De nyere varmluftovne, der udnytter brændets energi langt bedre end de gamle strålingsovne, kræver kortere stykker træ, da fyringsrummet er mere kvadratisk.
   Træet er nemmere at flække, specielt hvis der er store knaster i.
   Ulemper:
   Træet er efterfølgende sværere at stable, når det er kort. Lidt mere træ går i savsmuld.
   
   
2. Afkortning på 30-35 cm's længde
   Fordele:
   Træet er nemmere at stable, mindre går til spilde i form af savsmuld.
   Ulemper:
   Sværere at tørre, og sværere at fyre med i de nye varmluftovne.

For at opnå optimal tørring bør et brændestykke ikke være tykkere end ca. 12 cm. Flækning er nemmest så hurtigt som muligt efter fældning og afkortning af træet. Du kan flække med flækøkse, kile eller brændekløvningsmaskine.

Fordele:
Det er billigt og nemt, hvis træet ellers stadigt er vådt. Der er forskel på letheden ved forskellige træarter. Eg, bøg, ask og ahorn er nemt at flække, mens elm, birk, lind og nåletræ er sværere.

Ulemper:
Det er hårdt arbejde, så afhængig af fysisk form bliver man hurtig træt.

Fordele:
Det er lettere arbejde, så selv om man ikke flækker mere i timen, kan man arbejde i mange timer på en dag.

Ulemper:
Det koster mere, da man skal leje eller købe en flækkemaskine. Maskinen støjer mere og kan være farlig at arbejde med.

Brændet skal tørres af luften, og tørringen afhænger derfor af temperatur og luftfugtighed. Den bedste tørring fås i april og maj. Det er derfor bedst, hvis brændet er afkortet og flækket inden 1 april. Der er tørring i luften allerede i januar, så jo før jo bedre.

For at få den bedste tørring skal træet stables eller ligge udendørs til Skt. Hans. Træ tørrer i januar til juni, og optager vand fra luften i juli til december.

Det enkelte træstykke skal have så meget sol og vind som muligt. Træ svinder ved tørring ca 4% i gennemsnit, men kan under gode forhold svinde helt op til 10%. Stablet træ vælter derfor nemt under tørringen. Følg derfor disse råd:

1. Find et solrigt og luftigt sted til tørring af brændet.
   
   
2. Stabel eller læg aldrig direkte på jorden. Brug strøer (tværpinde), fliser eller gamle paller.
   
   
3. Stabel ikke mere end 2 rækker uden luft imellem. Stabel f.eks mellem pæle, så der er luft imellem hver række. Pas dog på, rækkerne vælter nemt, specielt hvis du stabler højt.
   
   
4. Runde og høje brændestakke er gode, men de kræver lidt erfaring at stable, hvis de ikke skal vælte. De kan sikres med pinde eller hegn. Stabel kun en eller to rækker og smid så resten af brændet i midten. Det giver mere lufttilgang inde i stakken.
   
   
5. Beskyt gerne toppen af stabel eller stak med plastik, plader eller pressenning, så der ikke kommer vand ned i den. Der må aldrig dækkes andet end toppen, da der ellers kommer for lidt luft til.
   
   
6. Har du plads til det, får du det tørreste brænde, ved at tørre det i 2 år. Ved optimal tørring det første år, opnås dog ikke yderligere fordele ved at tørre i 2 år.
   
   Det er dog vigtigt at brændet opbevares rigtigt, da der ellers ikke opnås andet, end at svampe tærer af brændværdien. Er brændet sat i hus, kan man sørge for god lufttilgang i april og maj ved at åbne vinduer og døre. Er træet i stak udendørs skal det være godt tildækket om vinteren, og kun topdækket i april og maj.

1. Hvis træet er rent og pænt uden skimmelsvampe, mug og lignende.
   
   
2. Hvis brændet brænder uden at syde vand ud af endefladerne.
   
   
3. Hvis brændet målt med en fugtmåler har under 20% vandindhold.
   
   
4. Hvis brændeovnen kaster god varme fra sig. Hvis brændet er fugtigt, går for meget energi til fordampning af vand.
   
   
5. Hvis brændet er revnet i enderne er vandprocenten under 26%.
   
   
6. Kom lidt sæbevand på enden af brændet og pust i den anden ende. Hvis det bobler er træet tørt.

Der skal fyres, så

1. Brændet afgiver mest varme i huset.
   
   
2. Man ikke forurener miljøet.
   
   
3. Man ikke ødelægger sin skorsten.

Brænde, der er tørt, men tages ind fra et udhus er meget koldere end stuen. Når det tages ind, danner det kondensfugt på sig, fuldstændig som en flaske snaps, der stilles på bordet fra fryseren.

Brændet bør derfor stå i stuen til opvarmning og eftertørring mindst 12 timer. Det gøres ved at have et mellemlager inden for i en brændekurv eller brændekasse, og ved at udnytte et eventuelt tørrerum under brændeovnen. Om vinteren vil brændet også optage en smule af luftens fugtighed, så også derfor bør det tørre inde.

Det er generelt en god ide at nedsætte luftfugtigheden indendørs ved at lufte ud ca 5 minutter morgen og aften. Flere døre og vinduer åbnes, så der bliver gennemtræk, og luften bliver udskiftet. Der skal kun luftes ud i ca 5 minutter, for ikke at nedkøle møbler og vægge.

Alt for mange giver for lidt luft til brændeovnen. Derved afbrændes gasserne ikke i træet, men sendes op i skorstenen, hvor det kan sætte sig som glanssod eller løbesod, eller sendes ud i miljøet. Ved for lidt lufttilførsel skabes kulilte, som er en dødsensfarlig luftart.

Hvis brændet er for vådt, kan der også skabes sod. Det hænger så sammen med den lavere forbrændingstemperatur og det vand der skal ud fra brændeovnen.

Ved forbrændingen skelnes mellem primærluft og sekundær luft. Primær luft tilføres under brændet. Sekundærluft tilføres over brændet og skal give ilt til forbrænding af gasserne, som frigives ved forbrændingen.

Så længe brændet flammer, skal der tilføres rigeligt med både primær og sekundærluft. Når der kun er gløder tilbage, kan der skrues ned for primær og sekundærluft, da der ikke kræves ret meget ilt til forbrændingen.

Den megen luft i starten af forbrænding betyder en høj forbrændingstemperatur, der dannes ikke kulilte, men kultveilte. Kultveilte forurener miljøet langt mindre end kulilten. Der opnås en høj temperatur i skorstenen, med meget luft igennem. Derved sendes det vand, der opstår ved forbrændingen, ud ad skorstenen, så der ikke bliver løbesod.

1. Brændet skal være tørt.
   
   
2. Fyr lidt, men tit - giv kraftig luft efter påfyring og neddæmp luften, når træet er blusset af.
   
   
3. Luk aldrig fuldstændig til for luften - slet ikke den sekundære luft.
   
   
4. Fyr ikke med træ om sommeren - ved et lille brændeforbrug bliver forbrændingen dårlig. Det oser eller varmer for meget.
   
   
5. Følg brugsvejledningen til din brændeovn. Hyppig rengøring af ovn og rør forbedrer varmeafgivelsen.
   
   
6. Det er forbudt at brænde farvet papir (reklamer, mælkekartoner og julepapir), plastic, skumgummi, spånplade, imprægneret eller malet træ. Der udvikles giftige dampe (saltsyre m.m), som angriber metaller, ødelægger miljøet og generer naboerne.
   
   
7. Til optænding bruges med fordel sprittabeletter. Aviser, papkasser og papir skal i genbrugsbeholderen.
   
   
8. Ildstedet bør være godt isoleret omkring bålet - højere temperatur giver bedre forgasning, og hvis den sekundære lufttilførsel er i orden, giver det bedre økonomi, mindre røg og mindre sod. Hvis ovnen/fyret er isoleret på indersiden med sten, må disse ikke fjernes, dels fordi isoleringsevnen så går tabt, dels fordi ovnen ikke kan klare de høje temperaturer.
   
   
9. Det er en udbredt misforståelse, at ovnen/fyret skal fyldes op med brænde, hvis der skal fyres natten over. Der skal ved natfyring kun lægges et par stykker brænde i, og når de har blusset af, lukkes luftventilen næsten i. Normalt vil der så være gløder i asken om morgenen, så der kun skal lidt pindebrænde til, for at få ilden i gang igen.
   
   
10. Det er en god ide at fyre med forskellige træsorter. Nogle træsorter er gode til optænding og hurtig varm, f.eks birk, el og gran, mens andre er mere velegnede til lang tids fyring, f.eks eg, bøg, ask og ær.

1. Man kan blive upopulær hos sine naboer, hvis man larmer meget med motorsav og brændeflækker. Hvis man samtidig fyrer forkert og sender osende røg i hovedet på dem, hjælper det nok ikke på naboforholdet.
   
   
2. Fyrer man forkert, risikerer man skorstensbrand med deraf følgende risiko for at brænde huset ned. Hvis man fyrer, så der kommer løbesod, lugter det grimt.
   
   
3. Opbevarer man sit brænde for dårligt, så det bliver fyldt med svampe, kan man måske pådrage sig allergigener overfor svampesporerne. Varmluftovn sætter luften indendørs i bevægelse, og sender derfor støv rundt i huset. Indbæring og opbevaring af brænde indendørs, fyring og fjernelse af aske bringer mere støv i huset, som derfor skal rengøres oftere.
   
   
4. Træet fylder meget. En del af haven bruges derfor til brændestakke, og en del af udhuspladsen skal bruges til opbevaring.